Søndag stiller Ib Kragh for blot tredje gang i denne sæson op til et løb bag rattet af sin Hyundai i20N Rally2. Det sker, når der bliver kørt rallysprint på Avedøre Holme.
”Løbet er anden afdeling af Danmarksmesterskabet i rallysprint. Jeg stillede op i første afdeling på Fyn, som jeg vandt, og da min egen klub – Motorsport Nordjylland – er vært for finalen, vil jeg også deltage i den sjællandske afdeling,” siger rallykøreren fra Juelsminde.
 For tredje gang i år skal Ib Kragh i aktion
”Det er nok 30 år siden, at jeg har kørt løb på Avedøre Holme, og jeg har heller ikke været forbi som tilskuer siden da. Området skulle være ændret meget siden dengang, så det bliver en helt ny oplevelse for mig og Bo Mølgaard, som atter bliver min co-driver. Vi må tage dagen, som det kommer.”
Udover første afdeling af Danmarksmesterskabet i rallysprint har Ib Kragh i år kun været til start i et andet løb i år. Det var det tragiske Jubilæumsrally i Nykøbing Falster.
”Jeg nåede kun at køre to hastighedsprøver, og det var den rigtige beslutning at stoppe løbet. Men det betyder, at jeg er bagud på køretræning,” siger Ib Kragh.”
”Jeg kommer som altid til at give den gas, men der er et par hårde konkurrenter på deltagerlisten. Det er Glad Sports Kenneth Madsen og Jacob Madsen. Det er deres første løb herhjemme i år, men de har deltaget i to krævende rallyer i Østrig og Frankrig, så de er i god form.”
IK Motorsport
Læs mere om: Ib KraghAvedøre08/06/25 - Avedøre - Rally Sprint - DM |