Legends Car Cup   18/06/25

Bakkerne venter ARTS
Legends Car CupDet bliver en weekend i bakkerne for Autoforum Racing Team Silkeborg, når de i den kommende weekend skal deltage i Daarbak Redoffice Legends Car Cup Danmark 2025 på Ring Djursland.

Kevin Verner tager til banen som mesterskabsførende i klassen, som har haft over 40 deltagende kørere, ved alle de tællende afdelinger i år.


(Foto: Motorsporten.dk)

Der var også lagt op til at der skulle have været kørt et mesterskabstællende løb ved Classic Race Viborg, for en lille måned siden, men den afdeling blev ændret til ikke at tælle med, da der var flere tilmeldte, end banen kunne indeholde – og derfor mente klasens promotorer ikke at det var fair, da det kunne få indflydelse på mesterskabsstillingerne. Derfor traf ARTS også beslutningen, at de ikke ville stille op, for at spare materiellet og undgå eventuelle skader.

Ring Djursland er formentlig den mest udfordrende af de permanente danske asfaltbaner, hvor der er adskillige højdemeters forskel rundt på omgangen. Banen kan nærmest sammenlignes med en forstørret rutschebane på 1752 meter, med omgangstider på lige omkring de 57 sekunder, for de allerhurtigste kørere i feltet.


(Foto: Motorsporten.dk)

Kevin Verner og ARTS teamet deltager som altid med deres røde og sorte racer med startnummer 512 på døren.

Træningen er delt op, så bilerne med de lige startnumre kan få 20 minutters kørsel for sig selv, mens kvalifikationen er sat til 30 minutter, med et stort samlet felt. De bedste 20 kørere, går herefter videre til Shootout, hvor de forreste 20 pladser skal afgøres.

Der køres som altid et løb lørdag eftermiddag, mens der køres to løb henover søndagen.

Så tag endelig turen til Djursland, og oplev en weekend fyldt med racerløb, med mange forskellige racerklasser.

Skulle man være forhindret i at møde op personligt, kan søndagens løb følges live på Youtube kanalen @DanskMotorsportLive

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
09.15 - Træning
14.40 - Kvalifikation
13.15 - Shootout
16.28 - Løb 1

Søndag
09.45 - Løb 2
15.38 - Løb 3

Pressemeddelelse


Læs mere om:
  • Kevin Verner
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Ring Djursland
  • 22/06/25 - Ring Djursland - Legends Car Cup
  • Sommerløbet - Tidsplan

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport