Bilorientering   30/11/20

Struer holdene dominerede finalen i Jysk / Fynsk Mesterskab.
Guld for 7. år i træk til Børge Holm og Jørn Mørup.
Da Danmarks Mesterskabet i bilorientering blev afgjort for 3 uger siden lykkedes det ikke for Børge Holm, Thy Motor Sport og Jørn Mørup, Struer & Omegns Motor Sport at vinde deres 7. DM guld i træk. Det lykkedes dog med en sølvmedalje, at blive bedst placeret mandskab fra hovedlandet, da guldet gik til et sjællandsk mandskab.

I weekenden blev det Jysk / Fynske Mesterskab afgjort med 4. og sidste afdeling. Løbet blev arrangeret at Aarhus Automobil Sport og blev afviklet i et område mellem Århus og Randers. Med en sejr til Børge Holm og Jørn Mørup blev det for 7. år i træk til guld i det Jysk / Fynske Mesterskab.


Med en sejr i finale løbet opnåede Børge Holm og Jørn Mørup maksimumpoint i årets Jysk / Fynske Mesterskab og kan kalde sig Jysk / Fynske Mestre i bilorientering for 7. år i træk.

Der var dog et andet Struer mandskab lige i hælene på Thy/Struer mandskabet. Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen gennemførte ruten ved at lave den samme fejl som Holm og Mørup tidligt i løbet som deres eneste fejlkørsel. Derefter gennemførte Jäger og Mikkelsen løbet i en tid der kun var 2 minutter langsommere end Holm og Mørup. Dermed kun 2 strafpoints forskel mellem de 2 mandskaber ved mål.

2. pladsen var lige nøjagtig nok til at Morten Jäger og Bent Mikkelsen kørte sig ind i medaljerækken i Jysk / Fynsk Mesterskab, hvor det blev til bronze til Struer mandskabet.

Sølvet i årets JFM gik til Ikast brødrene Harald og Jan Søndergaard, der i lørdagens sidste afdeling måtte nøjes med en 4. plads i øvrigt 4 strafpoint foran de nykårede Danske Mestre fra Sjælland, der var på gæstevisit i den Jysk / Fynske mesterskabsserie.

Også i den næsthøjeste klasse, A-klassen var der nordvestjysk dominans. Struer kortlæser, Poul Bo Madsen og hans chauffør Lars Palle fra Grindsted vandt A-klassen foran 2 hold fra Thy Motor Sport. Men da Lars Palle og Poul Bo Madsen ikke har kørt tilstrækkeligt med afdelinger til at blive placeret i den samlede stilling var det Thy mandskabet, Erik Hald og Bjarne Madsen der løb med sejren i den samlede stilling i A-klassen.

Med løbet ved Århus sluttede en bilorienteringssæson, der lige som mange andre sportsgrene i 2020 har været meget præget af corona. Hos Dansk Automobil Sports Union hæfter man sig dog ved at det er lykkedes at gennemføre de nationale mesterskaber og håber på at eksempelvis de Nordisk Mesterskaber også kan afvikles i 2021.

Resultat Dagli' Brugsen Lime Løbet, Aarhus Automobil Sport lørdag den 28. november 2020. 4. og sidste afdeling af Jysk / Fynsk Mesterskab i bilorientering:

Pl.TeamPoint
1Børge Holm - Jørn Mørup Thy / Struer25 strafpoint
2Morten Jäger - Bent Mikkelsen, Struer27 strafpoint
3Bjarne Andersen – Bernd Thrysøe, Århus38 strafpoint
4Harald Søndergaard - Jan Søndergaard, Ikast50 strafpoint

Slutstilling Jysk / Fynsk Mesterskab i bilorientering 2020:

Pl.TeamPoint
GuldBørge Holm - Jørn Mørup Thy / Struer150 point
SølvHarald Søndergaard - Jan Søndergaard, Ikast144 point
BronzeMorten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer142 point
4Bjarne Andersen – Bernd Thrysøe, Århus141 point
4Poul Brøndum - Egon Brøndum, Randers141 point

Struer & Omegns Motor Sport
Jørn Mørup

 

Reklamer

Bruno Hansen Motorsport


H.I. Auto


Yokohama Advan dæk