Bilorientering   18/10/20

Børge Holm og Jørn Mørup har ryggen mod muren i DM forsvar
De forsvarende mestre måtte nøjes med 4. plads ved DM løb ved Roskilde.

Som så mange andre sportsgrene er bilorienteringssporten ramt af corona i denne sæson. DM serien plejer at blive afviklet over 6 afdelinger fordelt over hele året, men med en sæsonstart der blev skubbet til september er der kun blevet plads til 4 afdelinger, hvor af de 3 bedste regnes som tællende.


Det er op ad bakke for de forsvarende Danmarks Mestre Børge Holm og Jørn Mørup i denne DM sæson. Inden de sidste to afdelinger er de i den nuværende stilling 3 point efter de førende mandskaber efter en skuffende 4. plads ved DM 2 ved Roskilde.
(Foto: Bjarne Andersen)

Lørdag var det således 2. afdeling, der skulle afvikles ved Roskilde med Automobil Sports Klubben, Hedeland som arrangør.

Løbet startede med en etape på dyrskuepladsen eller nok bedre kendt som festivalpladsen ved Roskilde. Her fik De forsvarende mestre Børge Holm, Thy Motor Sport og kortlæser Jørn Mørup, Struer & Omegns Motor Sport en glimrende start. Med kun 2 strafpoint på første etape lagde Thy/Struer mandskabet sig i spidsen.

Løbets 2. etape blev også gennemført uden fejlkørsler og med et tidsforbrug på 6 min blev det til en delt første plads på etapen og en fortsat føring.

På løbets 3. etape kom løbets første fejlkørsel for Holm og Mørup. Men da ingen af konkurrenterne kørte fejlfrit på etapen var Holm og Mørup kun 2 strafpoint fra etapesejren og den samlede føring i løbet kunne beholdes.

Herefter gik det den forkerte vej. På den 4. af de 5 etaper blev Thy/Struer mandskabet noteret for 2 fejlkørsler hver med 25 strafpoint til følge og en næstsidste plads på etapen.

Det var imidlertid en fejl på sidste etape der efterfølgende ærgrede mandskabet mest. Holm og Mørup får ikke startet en måling rigtig og får noteret en forkert rutekontrol, som ingen af konkurrenterne får straf for. Fejlkørsler betød, at Børge Holm og Jørn Mørup måtte nøjes med en skuffende 4. plads i et meget tæt topfelt.

Det blev Frederikssund mandskabet Bjarne Hansen og Jan Johansen der løb med sejren og dermed kørte sig op på en delt første plads i DM stillingen. Randers brødrene Poul og Egon Brøndum blev nr. 2 og er nu på en delt 3. plads med Holm og Mørup

Også Struer mandskabet Morten Jäger og Bent Mikkelsen fik et skuffende resultat. Holdet havde 4 fejlkørsler undervejs og blev noteret for en samlet 6. plads i et tæt top 6 felt.

Med 4. pladsen i DM seriens anden afdeling har Børge Holm og Jørn Mørup ryggen mod muren i forsvaret af DM-titlen. Holdet blev nr. 2. i første afdeling ved Horsens i september måned. De 2 placeringer betyder at Holm og Mørup lige nu er på en delt 3. plads i den samlede stilling. Den gode nyhed er dog, at Thy/Struer mandskabet endnu selv kan afgøre om det skal være den 7. DM titel i træk. Hvis Børge Holm og Jørn Mørup vinder de sidste 2 afdelinger om hhv. 2 uger på Møn og om 3. uger ved Kjellerup så lander guldet i det nordvestjyske, men flere af konkurrenterne har det tilsvarende, at de kan afgøre det med sejre i de sidste 2 afdelinger. Fakta er, at det er mange år siden at det har været så tæt i toppen forud for de sidste 2 afdelinger.

Resultat Roskilde Rundt, Automobil Sports Klubben, Hedeland lørdag den 17. oktober 2020. 2. afdeling af DM i bilorientering:

Pl. Team Point
Nr. 1 Bjarne Hansen - Jan Johansen, Frederikssund 90 strafpoint
Nr. 2 Poul Brøndum - Egon Brøndum, Randers  116 strafpoint
Nr. 3 Harald Søndergaard - Jan Søndergaard, Ikast 119 strafpoint
Nr. 4 Børge Holm - Jørn Mørup Thy / Struer 123 strafpoint
Nr. 5 Poul Erik Nielsen - Henrik Jørgensen, Frederikssund 133 strafpoint
Nr. 6 Morten Jäger - Bent Mikkelsen, Struer 137 strafpoint

DM stilling efter 2 afdelinger:

Pl. Team Point
Nr. 1 Bjarne Hansen - Jan Johansen, Frederikssund 97 point
Nr. 1 Harald Søndergaard - Jan Søndergaard, Ikast  97 point
Nr. 3 Poul Brøndum - Egon Brøndum, Randers 94 point
Nr. 3 Børge Holm - Jørn Mørup Thy / Struer 94 point

Struer & Omegns Motor Sport
Jørn Mørup, Formand

 

Reklamer

Bruno Hansen Motorsport


Yokohama Advan dæk


H.I. Auto