Hill Climb   31/08/19

Hurtige gamle biler slippes løs i Nim Skov
Lørdag den 7. september, vil lyden af gamle biler runge ad Eslundvej og den sydlige del af Underupvej, når den snoede vej igennem Nim Skov lægger asfalt til årets Hillclimb, arrangeret af Horsens Automobil og Motor Klub. Nævnte vejforløb vil med tilladelse fra Politiet og Horsens Kommune, være spærret for øvrig trafik fra kl. 9.00 til 17.00

Der er serviceområde ved Nim Skole, Møllegade 20, 8740 Brædstrup, hvor det fra kl. 9.00 vil være muligt at se de smukke klassiske og historiske rallybiler.

Fra Horsens Automobil og Motor Klub deltager Kurt Mejer i den potente Volvo 242 Turbo, som han også deltager i DM rally med i den historiske klasse for biler over 2.000 ccm.


Kurt Mejer i den potente Volvo 242 Turbo

Hillclimb er bakkeløb, som køres under rallyreglementet. Selvom der ikke er mange høje bjerge, er udfordringen stadig stor i hillclimb. Man anvender historiske biler op til og med 31.12.1990.

Udfordringen er at nå fra start til mål på hurtigst mulige tid, så der er garanti for en stor oplevelse for alle der elsker lyden og synet af klassiske biler.


Oversigt over Hill Climb ruten

Det vil på serviceområdet på Nim Skole være muligt at købe pølser og drikkevarer.

Kortoversigt over ruten, samt tilskuerpladser udleveres gratis på serviceområdet fra kl. 9.00.


Oversigt over Hill Climb ruten - Download kort som PDF her

Horsens Automobil og Motor Klub
Viggo Johansen

 

Reklamer

H.I. Auto


Yokohama Advan dæk


Bruno Hansen Motorsport