Mini Rally   01/09/18

Problemfyldt første halvdel af rallysæsonen for JC-Motorsport
Jan Christensen, Sønderborg og Kristian Flensbak Jørgensen, Aarhus danner makkerpar i MiniRallySyd-Serien i 2018. Makkerparret deltager i 4WD-klassen i en Prodrive Subaru Impreza N12B. Efter et problemfrit debutår i den danske MiniRallySyd-turnering for JC-Motorsport i 2017, var der noget at leve op til i 2018.

Med en målsætning om at kæmpe med i toppen og deltage i alle afdelinger af turneringen, startede teamet dårligt ud.

Et dødsfald i den nærmeste familie op til 1. afd., Cimbern Rally i Nordtyskland i April-måned, gjorde at teamet desværre måtte melde afbud og derved missede dyrebare mesterskabspoint.

Til 2. afd., Anderup El Rally på Fyn var teamet igen tilbage og velforberedte som vanligt. Teamet kørte godt på dagen, og forbedrede sig støt, efter 7 måneders stilstand. Det resulterede i en 8. Plads i generelklassementet og en 4. Plads i klasse 6 for de 4-hjulstrukne rallybiler. Helt bestemt en godkendt præstation, omend en præstation der ikke resulterede i den store pointhøst.

Grundet den manglende deltagelse i Cimbern Rally, blev det besluttet i teamet at der skulle findes et rally mere til sæsonens løbskalender. Det blev naturligt nok DM4 Djurs Rally, som var et uvant rally for det danske rallyfelt, med et sjældent set antal gruskilometer. Et fantastisk rally for en 4-hjulstrukken rallybil. Det blev desværre kun til 2 prøver for teamets vedkommende da en afkørsel på SS3 kostede teamet, en forkofanger, forbro, inderskærm, en punktering og en noget uvant hjulgeometri.

Det var en træls og tidlig exit på et ellers godt rally.
Onboard-optagelse fra afkørslen kan ses herunder:

Sommerpausen har så gået med at forberede Subaruen til den sidste halvdel af MiniRallySyd-turneringen, som er Rally Midtjylland i september og Rally Sønderjylland i oktober. Når bilen igen er skruet helt sammen og nede fra liften vil den blive 4-hjuls udmålt og sporet af Boisen Motorsport, så den forhåbentligt opfører sig, som vi er vant til.

Der skal lyde en stor tak til teamets sponsorer:

Lokalavisen Sønderborg, B.Pedersen A/S Sønderborg, LM Sign, Tegee-Dan Exoq, Reservedelslager Nord, Madeskov Camping, Mascot Workwear, JK Byg, Thomas Høy Tømrer, Davidsen Byggehandel, Byens Bilpleje Sønderborg, SuperBrugsen Als, Nykredit Sønderborg.

JC Motorsport
 

Reklamer

H.I. Auto


Yokohama Advan dæk


Bruno Hansen Motorsport