DM Rally   22/10/13

Jesper Bisted "Vi skal have den bronzemedalje"
Det er med en klar målsætning, at Jesper Bisted fra Oens og hans co-driver Heidi Knudsen fra Egtved, i den sidste weekend af oktober stiller til start i årets sidste DM-rally – Danboring Rally med Herning som base

”Vi skal have den bronzemedalje,” lyder det resolut fra chaufføren i den grønne og hvide Suzuki Swift Maxi 1600. ”Vi ligger på tredjepladsen lige nu og er kun to point foran Kjeld Seidler på fjerdepladsen. Kjeld Seidler vil også gerne have tredjepladsen, men den skal vi altså have.”

Der er dog også mulighed for, at Jesper Bisted og Heidi Knudsen kan få en medalje af højere karat.


Jesper Bisted og Heidi Knudsen jagter en bronzemedalje i Tunet National.

”Vi kan naturligvis håbe på, at de to hold, der ligger foran os i tabellen, laver fejl, men der er nok næppe nogen af dem, som gør det. De skal faktisk udgå, hvis vi skal have sølv eller guld, og det kommer næppe til at ske,” vurderer Jesper Bisted.

Han føler sig godt forberedt til det afsluttende DM-rally, hvor han er overbevist om, at Bisted Motorsport vil kunne klare sig langt bedre end i den seneste DM-runde i Vejle.

”Sidste gang bøvlede vi hele dagen med bilen, hvor det var en knækket ledning, som drillede os,” forklarer Jesper Bisted.

”Vores tekniker Jørgen Nielsen har haft bilen til gennemgang, og han har fået en ekspert til at fremstille et nyt, komplet ledningsnet til bilen, så vi kan komme ud over de dumme fejl, vi har haft. Jørgen siger, at det eneste mekanikerne skal gøre i løbet, er at tanke den og skifte dæk. Det håber jeg, at han har ret i.”

Bisted Motorsport


Læs mere om:
  • Jesper Bisted
  • Bisted Motorsport
  • Herning
  • 26/10/13 - Herning - DM Rally - DASU mesterskab

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto