Mini Rally   24/09/12

Tæt rally action i Himmerland
Motorsport Nordjylland (MNJ) flager lørdag d. 29. september op for Shell Mini Rally 2012, som er semifinalen i årets jysk/fynske mesterskab (JFM).
MNJ har tradition for at tilrettelægge arrangementer med gode udfordringer, og JFM-deltagerfeltet bliver præsenteret for 6 hastighedsprøver.

Konceptet for Mini Rally er afvikling af motorløbet på éen enkelt dag, forklarer løbsleder Ole Stig. - Ved DM-rallies i fuld skala anvender rallyteamene normalt flere dage på gennemkørsel af hastighedsprøverne omkring opnotering samt finpudsning af sikkerhedsnoterne. Herudover foretages teknisk kontrol ofte dagen før selve arrangementet.

I Shell Mini Rally 2012 foretages teknisk kontrol og notekørslen lørdag formiddag. Herefter starter første rally-mandskab ud præcis til middagsklokkerne fra rallycentrum på Shell i Støvring.

Arrangementet giver desuden tilskuerne mulighed for at overskue et kompakt motorløb, fortsætter Ole Stig. - En rally-klassiker er den krævende rundbane i Volsted. Man kan søge information om hastighedsprøverne i rallycentrum.


Max Christensen og Ole R. Fredeiksen er klar til fuld attack på hjemmebane
(Foto: Michael Eisenberg)

MNJ’s frontrunnere i DM-rallyserien: Max Christensen og Ole R. Frederiksen kommer til start i deres Subaru Impreza WRX STi. Nordjyderne ligger i front for DM-tabellen for de serienære 4WD’er med turbo.


Esben Hegelund og Freddy Pedersen ser frem til fight om generalsejren i Shell Mini Rally 2012
(Foto: Morten Alstrup)

- Det bliver spændende at få lov til at køre på hjemmebane, oplyser Max Christensen. - En af hastighedsprøverne ligger bogstaveligt talt næsten i min baghave. Vi ser desuden frem til en tæt fight om generalsejren med Esben Hegelund og Freddy Pedersen i Peugeot 207 Super 2000.


Henrik B. Iversen og Svend Erik Hedevang er blandt de spektakulære deltagere i Shell Mini Rally 2012">
Henrik B. Iversen og Svend Erik Hedevang er blandt de spektakulære deltagere i Shell Mini Rally 2012
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

MNJ har altid været gode rally-arrangører med næsten magiske evner, konstaterer Esben Hegelund. - Nordjyderne disker altid op merd masser af prøvekilometre. Desværre har jeg ikke selv prøvet nogle af klubbens DM-rallies, hvor løbsledelsen har haft sans for at ramme den eneste weekend på hele året med sne!
Under motorhjelmen i den tunede Peugeot 207’er ligger en turbomotor på 2 liter.

MNJ’s flittige rallyteam: John B. Christensen og Stefan Andersen blev i 2010 vice-danmarksmestre i Mini Rally med deres Toyota Celica. Til 2012-sæsonen er sønnen: Johnni blevet permanent co-driver, og MNJ’erne er skiftet til Peugeot 206 GTI: - Det er en sjov oplevelse at få en nyere rallybil. Det giver andre udfordringer omkring optimering af undervogn og set up.


MNJ’erne: John og Johnni B. Christensen er godt tilfredse med rallybilskiftet til Peugeot 206 GTI
(Foto: Allan Post)

Gennem hele eftermiddagen d. 29. september vil der være masser af rally-aktivitet hos Shell i Støvring. Deltagerfeltet har servicepauser i rallycentrum, og desuden vil der være præmieoverrækkelse sidst på rally-dagen.


Med venlig hilsen
MOTORSPORT NORDJYLLAND

Åge Kirketerp Jensen


Læs mere om:
  • Esben Hegelund
  • Max Christensen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto