DM Rally   14/11/10

Ib Kragh kørte sikkert i Slagelse
Våd og glat, må være nøgleordene for DM i rally, da eliten var samlet i Slagelse.
Det våde danske efterårs vejr, satte sit præg på den sidste og afgørende afdeling af DM rally. Det var i Slagelse de endelige placeringer skulle fordeles.

"Det er jo altid sjovest når der er noget at køre om i alle afdelinger, så ikke alting er afgjort når man møder op til den sidste. Vi skulle forsvare vores 4. plads, og holde øje med en mulighed for at nå bronzen. Det krævede hjælp, og den fik vi ikke", fortæller Ib Kragh.

Vejene var meget våde, og det gjorde at der hurtigt blev kørt en masse mudder op på asfalten, der gjorde den meget glat og en stor udfordring for det fleste. Ikke alle kom igennem, og ikke mange uden buler.

"Vi fik lavet et forkert set-up på undervognen til første runde, og jeg kunne ikke få ordentligt varme i dækkene. Undervogn fik vi ændret i pausen, men vi kunne have strammet yderligere op, da vejret holdt tørt, resten af dagen", siger Ib, som på trods, kørte fine tider, hele tiden omkring top 5, selv om der i det glatte føre, et par gange var bud efter Puntoen. Den blev dog på vejen.

Da der senere skulle køres grus, var vejene så glatte at ingen valgte de glatte slicks dæk. Ib og Karsten var 3. hurtigst på kasernen og generelt godt tilfreds med dagens tider.

"Vi mangler tydeligvis effekt når det går ligeud. Vi bliver hentet af gr. N bilerne og er kun hurtigere i sving og nedbremsninger", slutter Ib, der kun har ros tilovers for arrangementet.

Bilen kørte perfekt, der var ingen tekniske problemer eller andre uregelmæssigheder, heller ikke da de 2 sidste prøver skulle køres med lys på.

Dagen sluttede med en 6. plads til Ib og Karsten. Kristian Jensen vandt løbet, med Brian Madsen, i lejet bil, på 2. pladsen, Michael Pedersen som 3'er, Karl Åge Jensen på 4. pladsen og Tim Svanholt som 5'er.
Det giver et DM med Karl Åge som vinder, Kristian Jensen bliver nr. 2, Michael Pedersen nr. 3 mens Ib og Karsten fik sin 4. plads.

"2010 er slut. Vi har arbejdet meget med bilen, haft lidt problemer og defekter, men vi har fået god hjælp fra de steder der har været brug for det. Jeg vil rette en sort tak til alle som har været en del af gamet, givet en hånd med på vejen, praktisk eller økonomisk. Også en stor tak til familien, frivillige som har støttet op undervejs. Vi ses igen i 2011, på en eller anden måde.

IK Rally Racing


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • IK Rally Racing
  • Slagelse
  • 06/11/10 - Slagelse - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport