Så afholder track-meet.dk igen træningsdag med Open Pitlane på Padborg Park. Det bliver vores sidste
Trackday i år, hvor også racerbiler kan deltage og bruge det som træningsdag.
Det er lørdag den 21. august fra kl. 08.00 til 14.00. Træning og testkørsel:
Det er jo en hel oplagt mulighed for folk at få trænet og lavet det sidste, inden YoungTimer løbet weekenden efter
på Padborg.
Men også for alle andre klasser er det en oplagt mulighed for endelig at få lavet de opsætninger af undervognen
som man ikke har fået testet og få banket rusten af kørestilen, inden det for alvor går løs til de afgørende løb i år.
Passagerer tilladt:
Det er også tilladt at have passagerer med i bilen, så hvis man har nogle sponsere man vil give en tur eller mekanikeren skal prøve bilen, så kan det altså også lade sig gøre.
 (Foto: track-meet.dk)
Priser:
Det koster 1200,- for gadebiler (Med og uden nummerplader)
Det koster 1700,- for racerbiler (Biler med vognbog, numre på siderne og som har deltaget i baneløb)
Hvis andre skal køre bilen, koster det 250,- for gadebiler og 400,- for racerbiler.
Der er frokost med i alle ovenstående priser.
Passagerer er gratis, men hvis de skal have frokost koster det 50,- pr. person.
Regler for dagen:
Biler med og uden nummerplader kan deltage.
Formel biler ikke tilladt
Det er tilladt med passagerer
Bilen skal være i teknisk forsvarlig stand.
Biler må max støje 99 dB ved forbi kørsel.
 (Foto: track-meet.dk)
Tidsplan:
07.45 - 08.15 Indskrivning
08.15 - 08.25 Obligatorisk førermøde
08.30 - 09.30 Open Pitlane for de øvede
09.30 - 10.00 Kun nybegyndere på banen
10.00 - 12.00 Open Pitlane for alle
12.00 - 12.30 Frokost pause, men åbent for racerbiler på banen.
12.30 - 16.00 Open Pitlane (Dagen slutter kl. 14.00 for racerbiler)
Tilmelding og betaling:
Læs mere om tilmelding og betaling på track-meet.dk.
Brian Sørensen Hr. Nielsen

|