DM Rally   14/08/09

Kompakt rally med supergode prøver
KDAK Sport Fyn klar med DM-rally,
der vil tiltrække et bredt startfelt

Alle rallykørere ved, at nogle af landets bedste rallyprøver findes på Sydfyn. Men det er dyrt at deltage i et todages rally, og det kan holde mange kørere væk. Det har løbsledelsen i tredje afdeling af danmarksmesterskabet i rally, KDAK Rally 2009, gjort noget ved.

"Vi har trimmet vores løb helt ind til benet, så ud af en samlet løbslængde på 155 kilometer består de 91 kilometer af hastighedsprøver på jævne asfaltveje," fortæller løbsleder Niels Erik Jørgensen.

"Det betyder, at vi kan afvikle løbet over en enkelt dag, hvor man møder til teknisk kontrol om morgenen og kan køre hjem igen samme aften. Dermed har vi skabt et velegnet rally til alle, der er vant til at køre sprint og minirally, og som gerne vil prøve et ægte DM-rally, uden at det må koste en formue," siger Niels Erik Jørgensen.

Startgebyret er kun 2.400 kr., og notekørsel kan man foretage frit i perioden fra 28. august til 4. september.

KDAK Rally 2009 har rallycentrum på Cirkuspladsen i Fåborg. Første bil starter lørdag den 5. september kl. 12 og er i mål kl. 17.45.


Vinderne af sidste års KDAK Rally, Martin Johansen og Finn Thomsen i Suzuki Swift Super 1600, havde luft under to hjul i et rally for nylig. I dette års KDAK Rally bliver de med sikkerhed flyvende med luft under alle fire hjul.
(Foto: Michael Eisenberg)

Sidste år blev løbet vundet af Martin Johansen og Finn Thomsen i Suzuki Swift Super 1600 med blot et halvt sekunds forspring til Ib Kragh og Mie Petersen i Renault Clio Super 1600.

Dette års rally bliver ikke mindre spændende.


Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Martin Johansen
  • Fyn
  • 05/09/09 - Fyn - DM Rally

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk