Danish Touringcar Challenge   13/01/09

Lundgaard fortsætter i Chevrolet
3. gang er lykkens gang mener Kent Bo Steffensen og Henrik Lundgaard
I de to sæsoner, som Chevrolet Motorsport Danmark har deltaget i Danish Touringcar Championship, har Henrik Lundgaard siddet i den ene af teamets to Chevrolet Lacettier. Det har været to sæsoner præget af fremskridt kulminerende med teammesterskabet og en andenplads i kørernes mesterskab i 2008. Nu ser teamchef Kent Bo Steffensen og Henrik Lundgaard frem til endnu en sæson sammen.

"Jeg er meget glad for at vi er blevet enige om at fortsætte samarbejdet. Vi gjorde store fremskridt fra 2007 til 2008, hvor vi etablerede os som frontløbere i DTC. Vi har opbygget en stor viden om, hvordan Chevrolet Lacettierne fungerer bedst på de danske baner og det er frugten af det arbejde, som vi skal høste i 2009," mener Henrik Lundgaard, som dog også er bevidst om, at yderligere fremskridt i 2009 bliver en krævende opgave. "Ja, hvis det skal gå fremad i 2009, så skal jeg vinde mesterskabet - men det er også målet," slår Lundgaard fast med et smil.


Kent Bo Steffensen og Henrik Lundgaard.
(Foto: Henning Smed / Perfection Racing)

Udover andenpladsen i 2008 var Henrik Lundgaard også tæt på DTC-mesterskabet i 2004, men måtte også her lade sig nøje med andenpladsen. Så hvis der er noget om, at 3. gang er lykkens gang, så er der en stor sæson i vente for Henrik Lundgaard og Chevrolet Motorsport Danmark.

Chevrolet Motorsport Danmark


Læs mere om:
  • Henrik Lundgaard
  • Kent Bo Steffensen
  • Chevrolet Motorsport Danmark
  • Perfection Racing

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto