WRC   20/08/08

God dansk indsats i Rallye Deutschland
World Rally Championship2 danske rallyteams deltog i sidste weekends VM rally i Tyskland
Løbet der fortrinsvis blev afviklet på nogle meget svære hastighedsprøver i vinmarkerne omkring Moselfloden, havde 87 mandskaber fra 25 nationer til start.

Martin Johansen og Finn Thomsen kørte et flot og stabilt løb i deres Suzuki. Til trods for en helt virkningsløs kobling, sidst i løbet, lykkedes det at hjemkøre en meget flot 5. plads i kamp med verdens bedste juniorkørere i super 1600 biler.
Totalt set blev det til en 29. plads.


(Foto: John Larsen / Ole Frederiksen)

Klaus Bodilsen og Ole R. Frederiksen oplevede også problemer undervejs. Delvis selvforskyldige, idet de allerede på løbets 2. hastighedsprøve kom lidt for tæt på et autoværn. Skaderne på teamets Mitsubishi Lancer var ikke større end at de hurtigt arbejdende servicefolk fik bilen klar med en ganske lille forsinkelse.
Det var en dejlig oplevelse, at en dansk tilskuer, straks trak i arbejdstøjet, og gav en hånd med. Tak Frank.
På løbets længste prøve blev Klaus og Ole ramt af en defekt turboslange.
23 km. uden turbo, gav et tab på ca. 7 minutter.


(Foto: Cornel Hache / Ole Frederiksen)

På den oprindelige resultatliste var de placeret på en 9. plads i gruppe N, men efter teknisk efterkontrol af deltagernes brændstof, blev et par af konkurrenterne udelukket, hvilket betød at Klaus og Ole fik en samlet 7. plads i gr. N.
Generelt rakte det til en plads som nr. 40.

Ole Frederiksen


Læs mere om:
  • Finn Thomsen
  • Klaus Bodilsen
  • Martin Johansen
  • Tyskland
  • 17/08/08 - Tyskland - WRC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport