Yokohama Cup   13/09/04

Anders Byriel igen klar
- efter mekaniske problemer
Grand Prix Danmark på JyllandsRingen forrige weekend blev ikke nogen god oplevelse for Anders Byriel, men nu er bilen klar igen.

Anders Byriel havde ved Grand Prix en rigtig dårlig weekend. Mekaniske problemer drillede hele weekenden, hvor Anders Byriel måtte udgå i det sidste heat pga. disse, men nu er bilen så godt som klar igen.

Bilen har været igennem et større eftersyn. Som man kunne se på tv billederne fra JyllandsRingen, kogte bilen, men efter at have tjekket topstykke og toppakning, kunne Anders Byriel og hans mekanikere ånde lettet op. Der var ingen skade sket. Til gengæld har bilen fået ny turbo. Den gamle var ved at blive for uregerlig, så nu er det skiftet. Alle kabler i motorrummet er skiftet, da Anders Byriel fandt at der var flere fejl ved de eksisterende.


Anders Byriel in action
(Foto: Motorsporten.dk)

Resten af bilen er så godt som klar, dog mangler Anders Byriel og mekanikerne at gennemgå gearkassen, som på det seneste har fået den uvane, pludselig at springe ud af gear. Tilbage mangler man at køre en test af bilen, hvilket vil ske i løbet af ugen, inden man pakker sagerne sammen og tager til Padborg Park, hvor der køres fuldt program i weekenden. Trods de seneste problemer er Anders Byriel optimistisk forud for weekendens afdelinger. Han ved dog også at det gælder om at gøre så god en figur som mulig i de sidste afdelinger i den store Yokohama klasse.

Dons


Læs mere om:
  • 19/09/04 - Padborg Park - Yokohama Cup - DASU mesterskab

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport