Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

EM Rally

EM point til dansk rallysport

EM Rally 
29/09/03 

Kristian Poulsen og Ole R. Frederiksen præsterede et af sæsonens flotteste resultater da de blev nr. 4 i det Hollandske EM-løb, Golden Tulip Rallye.
 

Dermed blev årets første danske EM point erobret.

Optakten til løbet blev lidt mere dramatisk end forventet. Ved et løb weekenden før blev motoren ødelagt i Kristians Mitsubishi, og da det ikke var muligt at fremskaffe en ny med så kort varsel, lignede det et afbud.

Men pludselig tilbød en Hollandsk rallykører at danskerne kunne låne hans Toyota Celica GT4.

"Det var da dejligt at vi fik den mulighed" fortæller Kristian Poulsen, "Vi startede lidt forsigtigt ud for at lære bilen at kende, men hastigheden blev hurtigt sat op, og da vi mod afslutningen kunne fornemme at 4. pladsen var inden for rækkevidde, blev al forsigtighed lagt til side, og med en god slutspurt lykkedes det lige akkurat".

Golden Tulip Rallye blev vundet af de hollandske hjemmebanefavoritter Wevers og Poel i Toyota Corolla WRC foran det finske par Ampuja og Markkula der også kørte Toyota Corolla WRC.

 
 

EM Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: