Styrkeprøven er et veteranbiltræf for køretøjer fra før 1926. Løbet startede i Norge i 1983 og går på skift mellem de 3 Nordiske lande. Det er Norsk Veteranvogn Klubb i Norge og Automobilhistoriska Klubben i Sverige og Dansk Veteranbil Klub i Danmark der er ansvarlige arrangører af arrangementet. Denne gang er det så Danmarks tur, og Dansk Veteranbil Klub har i år tilrettelagt Styrkeprøve-løbet nr. 41, med omdrejningspunkt omkring Lillebælt.  Start nr. 4 - Buick Model 10 – Årgang 1909, som kom til Danmark i 80’erne, men nu er ejet og kørt af Rolf Lauritz Tøllefsen og Rigmor Tøllefsen, fra Tromsø i Norge. (Foto: Arkivbillede fra Dansk Veteranbil Klub og Strib Automobilmuseum)
Lørdag, den 8. august, vil der være stor aktivitet på Strib Automobilmuseum, når ”Styrkeprøven 2026” holder en længere frokostpause på museet, men allerede fredag den 7. august køres første afdeling i Trekantområdet.
I løbet af torsdag eftermiddag, den 6. august, samles deltagerne på Hotel Trinity, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia, hvorefter der kl. 18:30 er der fælles middag på hotellet.
 Start nr. 24 – Franklin 9B, Touring fra 1919 – bilen er med træramme, luftkølet motor og aluminiumskarosseri – den har kørt i Norge fra ny, og ejes og køres i dag af Trude Stray Gjerkeseth, fra Oslo, der har Åge Jan Barlund med i co-driver sædet. (Foto: Arkivbillede fra Dansk Veteranbil Klub og Strib Automobilmuseum)
Selve løbet starter fredag, den 7. august, hvor deltagerne fra Kl. 9:00 kører ud på ruten, som fører dem via Pjedsted, Høll, Hvidbjerg, Mørkholt, Gårslev, Brejning, Andkær Vig til Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle, hvor der er frokost kl. 12:00. Efter frokosten får ruten via Vejle, Skibet, til Bindeballe Købmandsgård, Bindeballe, Bindeballevej 100, 7183 Randbøl, hvor der er kaffepause ca. kl. 15:00. Både ved frokostpausen og ved kaffepausen vil der være mulighed for at se flotte veteranbiler tæt på.
 Start nr. 41 – Bugatti Type 13 Brescia fra 1923 - Type 13 fik tilnavnet Brescia , efter succes i 1921 i Brescia løbet af samme navn, og grundlagde hermed mærkets berømmelse i motorsport. Motor 4cylindret på knap 1400cc og 4 ventiler pr cylinder. Effekt ca. 40Hk. Vægt 650kg. Genopbygget i 50erne i England og forsynet med sportspræget karosseri i starten af 70erne af engelske Bugattiekspert Peter Hampton, og forsynet med kobberskærme og bensintank – Kørt af Michael Elsberg og Anette Elsberg fra Vanløse (Foto: Arkivbillede fra Dansk Veteranbil Klub og Strib Automobilmuseum)
Når kaffen er nydt på Bindeballe Købmandsgård, køres der videre til Tørskind Grusgrav, Tørskindvej 98A, 6040 Egtved, hvor bilerne forventes kl. ca. 16:15. Tørskind Grusgrav -Robert Jacobsens Grusgrav - er berømt for Landskabsskulpturen, der er skabt i sidste halvdel af 1980'erne af Danmarks Store Robert, billedkunstneren Robert Jacobsen, der boede i Tågelund i nærheden af Tørskind.
Han og hans franske kollega Jean Clareboudt havde det overordnede ansvar for planlægningen af grusgravsområdet, som i dag tilhører Vejle Museerne. De organiserede naturen således, at man ved vandring i området kan følge solens gang fra opgangen i øst til nedgangen i vest.
Der er altså her mulighed for både at se Robert Jacobsens berømte kunst, og de pragtfulde 4-hjulede veteranbiler fra Danmark, Sverige og Norge, der deltager i Styrkeprøven 2026. Efter besøget i Tørskind Grusgrav, køres der via Egtved, Dons, Almind, Møsvrå, Eltang og Gudsø tilbage til Hotel Trinity, som afslutning på førstedagen.
Allerede kl. 9:00 lørdag, den 8. august er der start på lørdagens to etaper fra Hotel Trinity, hvorfra de kører en kort transportetape til Rådhuspladsen, Gothersgade 20, 7000 Fredericia, hvorfra Fredericias borgmester, Peter Tind, flager dagens først etape i gang kl. 10:00.
 Start nr. 52 – Hupmobile RRS, årgang 1924 - Bilen er fundet i Australien, og har nu været i DK 2004. Længste køretur på egne hjul var til Styrkeprøven i Sverige nær Stockholm. Køres af Bent Friis, med formanden for Dansk Veteranbil Klub, Dorte Stadil i co-driver sædet. (Foto: Arkivbillede fra Dansk Veteranbil Klub og Strib Automobilmuseum)
Herfra køres der en rundstrækning i Fredericia til Østerstrand, hvorfra der køres på stien langs vandet til Fredericia Roklub. Derfra tilbage gennem byen ad Margeritruten, forbi byens vandtårn og Landsoldaten via Erritsø, Snoghøj, Den gamle Lillebæltsbro, Kongebrogården, Middelfart, Staurby Skov til Strib Automobilmuseum, Sofiendalvej 24, 5500 Strib, hvor der ca. kl. 12:00 er ”stående frokostpause”, inden ekvipagerne kører videre på eftermiddagens rute. Her er der, i dagens anledning, mulighed for publikum at købe mad og drikkevarer fra en food-truck.
På Strib Automobilmuseum har nu afdøde Eigil Hindsgaul Madsen gennem årtier opbygget et museum med skinnende og blankpolerede biler. Ned til mindste møtrik har han restaureret mere end 50 bil-klenodier og 30 veteran motorcykler.
Et af de sjældne klenodier i samlingen er en 7-personers Renault 14/20 fra 1909 – den eneste af sin slags i verden – som fra ny har tilhørt Grevefamilen Schack på Schackenborg Slot. Et andet særsyn er en Chevrolet Convertible Coupé fra 1929, som de ikoniske stumfilms skuespillere Fy og Bi har kørt i.
Museet er nu overtaget af hans 4 sønner, som driver det videre. Deltager nr. 57 i Styrkeprøven er én af dem, Jørgen Hindsgavl Madsen og hans co-driver, museets uundværlige mekaniker Jørn Egedal kører i Buick fra 1925.
Senest kl. 15:00 kører bilerne fra Strib Automobilmuseum ud på sidste etape via Røjle klint, Vejby Fed, Føns til parkeringspladsen ved Gamborg fjord, hvor der fra kl. ca. 15:30/16:00 holdes en kort pause, inden sidste del af dagens etape går videre via Middelfart, over Den gamle Lillebæltsbro til Hotel Trinity, hvor der sluttes af med gallamiddag om aftenen, når alle er i mål.
 Start nr. 55 – Buick Standard Roadster, årgang 1925 – Ejet af Strib Automobilmuseum – kørt af Jørgen Hindsgaul, Strib Automobilmuseum med Jørn Egedal, Strib Automobilmuseum som co-driver. (Foto: Arkivbillede fra Dansk Veteranbil Klub og Strib Automobilmuseum)
Løbet er arrangeret af Dansk Veteranbil Klub, med formand Dorte Stadil som løbsansvarlig, assisteret af Bent Friis.
Der deltager 55 veteranbiler, fordelt fra de tre deltagerlande, heraf 35 fra Danmark
Vigtige tidspunkter for løbet
| Torsdag, den 6. august |
| Deltagerne ankommer i løbet af eftermiddagen på Hotel Trinity, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia |
| Kl. | 18:30 | Velkomst og fælles middag på Hotel Trinity |
|
Fredag, den 7. august |
| Kl. | 9:30 | Individuel start fra Hotel Trinity, Gl Færgevej 30, 7000 Fredericia |
| Kl. ca. | 12:00 | – ca. 15:00 frokost på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle
| | Kl. ca. | 15:00 | Kaffepause ved Bindeballe Købmandsgård, Bindeballevej 100, 7183 Randbøl
| | Kl. ca. | 16:15 | Pause i Tørskind Grusgrav - Robert Jacobsen skulpturer, Tørskindvej 98A, 6040 Egtved
| Lørdag, den 8. august |
| Kl. | 9:00 | Start fra Hotel Trinity mod endeligt startsted på Rådhuspladsen i Fredericia
| | Kl. | 9:30 | Borgmester Peter Tind, Fredericia sender bilerne afsted fra Rådhuspladsen i
| | | Fredericia, Gothersgade 20, 7000 Fredericia.
| | Kl. ca. | 12:00 | – ca. 15:00 Frokost hos Strib Automobilmuseum, Sofiendalvej 24, 5500 Strib
| | Kl. ca. | 15:30 | Pause ved P-pladsen ved Gamborg Fjord
| | Derefter køres der til mål på ruten ved Hotel Trinity. |
rallypics.dk Viggo Johansen |