Vinderne af Copenhagen Rally Cup, DRC Cup 1, 2 og 3, Historisk Rally Cup og KRB Cup hædret på Dansk Rally Clubs generalforsamling.
Ved Dansk Rally Clubs generalforsamling og pokaloverrækkelse onsdag den 11.03.2026 i Kirke-Hyllinge blev vinderne af DRC forskellige rallyturneringer hædret
Copenhagen Rally Cup
Copenhagen Rally Cup (CRC) er en rallyturnering, udskrevet siden 1985 af Dansk Rally Club (DRC) for danske rallykørere. CRC afvikles hvert år med alle udenlandske rallyer med mere end 90 km hastighedsprøve som tællende. Der konkurreres om to uafhængige pokaler, en for 1. kørere (driver) og en for 2. kørere (codriver). Der tildeles turneringspoint både til 1. kører og 2. kører uafhængigt af hinanden. Der gives point i forhold til den indbyrdes placering af danske kørere.
Lasse Karlshøj fra Ejby i Peugeot 208 Rally4 vandt Copenhagen Rally Cup 2025 for 1. kørere med 98 point, foran tre kørere med hver 40 point, nemlig Kenneth Madsen, Simon Valentin og Oliver L. Sørensen. 15 danske rallykørere opnåede point til CRC, erhvervet i 12 forskellige udenlandske rallyer.
 Lasse Karlshøj fra Ejby vinder for første gang Copenhagen Rally Cup for 1. kørere og for andet år i træk DRC Cup 2. (Foto: Michael Eisenberg)
Jeannette Kvick vandt 2. kørerpokalen med 118 point, foran sin datter Isabell Kvick Jørgensen med 98 point og Ditte Kammersgaard med 80 point. 14 danske rally 2. kørere opnåede point til CRC, indtjent i 19 forskellige udenlandske rallyer. Jeannette Kvick vandt CRC pokalen for sjette gang, og nu som den mest vindende i pokalens 46-årige historie.
 En af Danmarks mest aktive og erfarne rally codrivere Jeannette Kvick vandt for 6. gang Copenhagen Rally Cup for 2. kørere. (Foto: DRC-arkivfoto)
DRC Cup 1, 2 og 3
DRC Cup 1, 2 og 3 er en rallyturnering etableret af Dansk Rally Club i 1990, og åben for alle 1. kørere med dansk rallylicens. DRC Cup er opdelt efter rallybilernes motorstørrelse, og der kan indsamles point i DSR og alle udenlandske rallyer med min. 90 km hastighedsprøver. Der tildeles point efter klasseplaceringer i de respektive rallyer.
De 36 år gamle pokaler er skænket af henholdsvis Goodyear (DRC Cup 1), Arne Guldmark Hansen (DRC Cup 2) og: TopDanmarks Bilfinans A/S (DRC Cup 3).
DRC Cup 1 vundet af Jacob Egholm
Vinderen af Dansk Super Rally 2025 Jacob Egholm fra Kirke-Hyllinge i Renault Clio Rally5 vandt også DRC Cup 1 48 point foran Patrick Bill Clausen med 38 point og Anders Kirkely Hansen også med 38 point. 22 rallykørere opnåede point til DRC Cup 1 og 8 rallyer var tællende.
 Jacob Egholm fra Kirke-Hyllinge vandt i sin Renault Clio Rally5 Dansk Rally Clubs DRC Cup1. (Foto: Steven Van Veenendaal)
DRC Cup 2 vundet af Lasse Karlshøj
For andet år i træk vandt Lasse Karlshøj fra Ejby i Peugeot 208 Rally4 DRC Cup 2 med 50 point, foran Niki Bjerg med 28 point og Jens Mølbak og Frank Nielsen begge med 20 point. 8 rallykørere opnåede point til DRC Cup 2, og 10 rallyer var tællende.
DRC Cup 3 vundet af Jacob Leutenberger Madsen
Jacob Leutenberger Madsen fra Ruds Vedby i Renault Clio Rally3 vandt DRC Cup 3 med 49 point, foran Kenneth Madsen med 37 point og Mikkel T. Schlüter med 34 point. 16 rallykørere opnåede point, og 8 rallyer var tællende.
 Jacob Leutenberger Madsen sluttede 2025 sæsonen og sin foreløbige rallykarriere af med, at vinde DRC Cup 3. (Foto: Michael Eisenberg)
Historisk Rally Cup
Pokalen uddeles til årets bedste danske rallykører i en original historisk rallybil. Point tildeles ud fra klasseplacering. Tællende løb er DSR samt udenlandske rally med mindst 90 km hastighedsprøver. Pokalen er skænket af klubbens afdøde æresmedlem Ole ”Gulerod” Nielsen i 2006.
Søren Lind Andersen i Opel Astra vandt Historisk Rally Cup 2025 med 31 point, foran Jakob Teil Hansen med 29 point, og Johnny Pedersen med 16 point. 10 danske rallykørere opnåede point og 5 rallyer var tællende.
 Søren Lind Andersen vandt med sin Opel Astra Dansk Rally Clubs turnering for historiske rallybiler. (Foto: DRC-arkivfoto)
KRB Cup
Pokalen uddeles til årets bedste danske rallykører i klassisk KRB-bil. Point tildeles ud fra klasseplacering. Tællende løb er DSR og udenlandske rally med mindst 90 km hastighedsprøve. Pokalen er skænket af klubbens afdøde æresmedlem Ole ”Gulerod” Nielsen i 2011.
Henning Søgaard i BMW M3 vandt KRB Cup 2025 med 20 point, foran Erik Borel 10 point, og Christian Lindhard Larsen også med 10 point. 6 danske rallykørere opnåede point og 4 rallyer var tællende.
 Henning Søgaard modtog på DRCs generalforsamling KRB Pokalen, som bevis for sin sejr i rallyturneringen KRC Cup 2025. (Foto: DRC-arkivfoto)
Dansk Rally Club
|