Rally Sprint   06/05/25

Team Hyllinge Racing tog en DM-sejr med sig hjem
og det var i den nye DM-turnering i rallysprint, hvor første afdeling blev kørt søndag den 4. maj i Ringe, Motorsportshop Rallysprint, her var der tilmeldt hele 76 biler, og heraf 7 biler mødte op til kampen om sejren i Klasse 8.

Sejr i klassen, samt 10’er generelt, men nok endnu mere vigtigt, ’Etteren’, teamets værktøj/rallybilen spandt som en mis og brølede som en HAN løve, og det var egentlig endnu en funktionstest, hvor en DM-sejr i første afdeling var en bonus oveni.

John Frederiksen ’Lodsen’, ”Sikke en herlig dag, en rigtig god prøve, og vi internt i Team Hyllinge Racing havde en skøn dag, bilen blev testet, det kostede kun lige en fælg grundet nogle ’oversete’ kantsten, men det er i småtings afdelingen, jeg er glad, for bilen virker, og dejligt med alle de besøgende på servicepladsen, også nu er vi SÅ klar til DM rallyet på Falster om små tre uger”.

Serviceteamet Kasper Fuhrmann Møller, Mathias ’Volvo’ Petersen og ’Charmetrolden’ Anders Christoffersen havde fokus på opgaven, og codriver Brian ’Lille’ Larsen havde styr på sit, og så kørte det hele på skinner, og ja, BMW sang høje toner rundt på prøven i Ringe, sikke en lyd den bil har.

Om små tre uger køres DM1 i rally, på Falster og Møn, Nykøbings Falster Motorsports 50-Års Jubilæum Rally, der skal køres i alt 11 hastighedsprøver på i alt 136 kilometer, heraf 4 rundbaner og tre gennemgående. Der skal køres tre prøver på Falster, og to på Møn, og der er flere nye prøvekilometer. Der er shakedown fredag den 23 maj, og rallyet køres om lørdagen den 24. maj, og er THR ready, de er RACE READY !!!

/Allan POST


Læs mere om:
  • Ringe
  • 04/05/25 - Ringe - Rally Sprint - DM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk