DTC   05/08/18

Sejr til Sørensen
DTC - Danish Thundersport ChampionshipDet blev Lasse Sørensen, som sejrede i andet kvalifikationsheat for MASCOT DTC-serien, der sent søndag formiddag blev kørt på Bellahøj Park ved Copenhagen Historic Grand Prix.

Mikkel C. Johansen tog starten, og han førte løbet længe, men midt under løbet blev presset for stort, og så smuttede Lasse Sørensen, Kasper H. Jensen og Dennis Lind forbi – alle sammen på samme omgang.

Mikkel C. Johansen var ikke den eneste kører, som rutsjede bagud igennem rækkerne. Også Ronnie Bremer havde været godt med fremme, inden han også måtte lide den tort at falde tilbage.

Dennis Lind pressede kortvarigt på overfor Kasper H. Jensen, men sluttede i stedet løbet med at blive sat under pres fra Michelle Gatting.

DTC Motorsport A/S


Læs mere om:
  • Lasse L. Sørensen
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 05/08/18 - Bellahøj (Gadeløb) - DTC

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk