DTM   13/02/11

Sebastien Loeb til DTM?
DTM - ikke en umulighed
Sebastien Loeb blev under det Svenske Rally blandt andet spurgt om hans fremtid, om han forsætter i rally. Hertil svarede han at det helt afhænger af hans motivation.
En anden motorsportsklasse er så absolut ikke udelukket for den suveræne franskmand. Han kunne godt forstille sig selv i DTM eller som en del af Peugeots Le Mans satsning. Alt afhænger dog af hans forsatte motivation.

En suveræn franskmand udi rally kunne godt forestille sig at konkurrere i en anden klasse og helt anden form for motorsport. Det er selvfølgelig Sebastien Loeb det drejer sig om.


Sebastien Loeb
(Foto: Citroen Press)

I forbindelse med det Svenske Rally blev han blandt andet udspurgt om hans forsatte deltagelse i rally, eller om han måske ser sig selv i en helt anden kategori indenfor motorsport.

"Som det ser ud lige nu, så ja, så ville jeg sige at jeg stopper i rally ved årets udgang. Men hvem ved? Måske vil jeg henover foråret og sommeren ændre mening, og påny finde motivation til at forsætte i rally."

"Jeg finder faktisk DTM ret attraktivt. Det passer mig godt med en anden side af mig selv om at køre alene. DTM er en kategori hvor man skal investere sig selv og som kræver hårdt arbejde for at man kan gøre fremskridt. Man kan ikke bare gå ind i en ny serie og blive nummer et. Det kræver hårdt arbejde og motivation."

Sebastien Loeb siger dog også at andre løbsformer kunne være interessante. Han følger lidt med i Dakar Ralliet og i langdistance løb.

"Det kunne være sjovt at køre med i Dakar Ralliet en dag. Jeg kunne også blive fristet til at køre baneløb, inklusiv Le Mans 24 timers løbet. Selvom jeg blev nødt til at melde fra til Le Mans i sidste øjeblik sidste år, så tror jeg ikke døren er lukket helt til hos Peugeot."

Dons


Læs mere om:
  • Sebastien Loeb

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport