Rally   17/09/18

Vinder under svære konditioner
Præstationen og indsatsen stod mål med slutresultatet, om end det i pausen virkede noget op ad bakke. Men den fjerde sejr, af fire mulige i Yokohama Vest Mesterskabet, så kunne de to grå fra Holstebro til allersidst kører sejren i hus, men denne gang var det meget tæt.

Nysum Banen var en ny udfordring for deltagerne i Yokohama Mesterskabet, og dermed også til Jens Kristian Jensen og Svend Åge Nielsen, begge fra Holstebro, og deres Peugeot 106 Kit Car. Prøven er i årenes løb blevet udvidet og udviklet til en international rallycross bane, og nu skulle rally folket så prøve kræfter med banen.

Det var med megen regn helt op til løbets start, og så skulle prøven, i bedste Yokohama stil, vendes om i pausen, så fire heat, to gange hver vej, GO.

Vejrliget med den megen regn gjorde første heat til noget af en mundfuld, og Jens Kristian kunne efter heatet ikke rigtigt vurdere, var det skidt eller godt!

Jens Kristian fortæller:
”jeg måtte i pausen lige gå dybt i mig selv, for jeg synes selv at det gik godt, men Thor Jensen og hans hurtige Toyota Starlet, til dem passede prøven og vejrkonditionerne åbenbart fint”.

Sol og dermed en prøve som blev meget sjovere, og meget mere greb, så fra tredje heat af, der var prøven lige som ved et trylletrick, lige pludselig rigtig sjov at køre, bremse punkterne og sving hastighederne blev mere normaliseret, og der kom noget rytme og tempo ind i kørslen igen.

Ved pausen var optimismen svært at få øje på, men efter pausen kom der humør, attack og ro på, og tiderne gik Jens Kristians vej, og sejren i klassen blev på omkring 6,5 sekund. Dæk satsningen i heatene afgør ofte tingene, og Thor kunne ikke finde grebet i tredje heat, så her blev hullet slået, og så for at være sikker, så fik den også fuld skrue i det sidste heat.

Et hjerteligt kram til Thor fra Jens Kristian efter løbet, for det var kamp om den eftertragtede førsteplads, og denne gang måtte Jens Kristian bruge alt hans rutine og ro, for at igen stå øverst på podiet, i Yokohama Mesterskabet Vest.

Allan POST
 

Reklamer

Bruno Hansen Motorsport


H.I. Auto


Yokohama Advan dæk