Morten Karl og Finn Thomsen deltog lørdag d. 4 maj i BCA Mini Rally i Vejle. Det var første gang Morten og Finn rigtigt kunne afprøve samarbejde og det var første gang Morten kunne afprøve sin nybyggede BMW M3.
Det gik forrygende, Morten og Finn vinder deres klasse med over 1 minut og bliver nummer 4 generelt.  Morten Karl har bygget en både flot og hurtig BMW M3 (Foto: AWFoto)
Det gik rigtig godt siger en glad Morten Karl og fortsætter, ”samarbejdet i bilen fungerede fra første meter og bilen kørte upåklageligt under de forhold den er bedst til, med fast grund under hjulene”
 Der blev vist bred og publikumsvenlig kørsel fra Morten Karl (Foto: AWFoto)
Vi ligger hele dagen på top 2-4 tider, undtagen på prøve 2 hvor vi udbremser os selv ud gennem et læhegn, det er nok lidt rust der skal bankes af efter en lang pause. Vi er dog begge meget tilfredse med at vores tempo allerede nu er så højt at vi kan være med i toppen – det lover godt for fremtiden, supplerer Finn Thomsen.
Løbet blev vundet af Esben Hegelund i Peugeot 207 super 2000.
1. Esben Hegelund Peugeot S207
2. Christian K. Jensen Peugeot S207 + 00:24.300
3. Michael Sørensen Subaru Impreza + 00:42.900
4. Morten Karl BMW Compact + 00:51.800
5. Michael B. Sørensen Subaru Impreza + 01:10.800
6. Jens Chr. Pilgaard Mitsubishi Lancer + 01:43.900
Næste opgave for teamet bliver anden afdeling af DM serien i Rally, der afvikles lørdag d. 11 maj i Juelsminde. Teamet har kørt sikkerhedsnoter på prøverne og de ligner lidt i struktur de prøver vi lige har kørt i Vejle så vi ser meget fortrøstningsfulde frem mod Juelsminde.
Løbet kan følges på http://www.rallydm.dk
Teamet kan følges på www.mortenkarl.dk
Venlig hilsen
Finn Thomsen
PROTECH SPORT
|